Mine ti yndlings kjoler på den røde løber: Kids choice awards

Proforma af Sanne Søndergaard

Hej allesammen 
Så! Nu er der en boganmeldelse til jer der har ventet på en. 
Her for et par dage siden begyndte jeg på bogen Proforma af Sanne Søndergaard, jeg faldt hurtigt ind i historien og jeg endte med ikke at kunne lægge den fra mig igen, for den fanger bare en, og man vil bare finde ud af hvad der sker i næste kapitel. 
Bogen er udgivet i 2011 og er skrevet af komiker, forfatter og foredragsholder Sanne Søndergaard. 
Bogen handler om pigen Siv, en ganske almindelig pige, skal til at starte i gymnasiet, meget klog, kan godt lide at gå i skole og lave lektier, har ikke nogen far, eller hun kender i hvert tilfælde ikke til ham, en mor der af og til kan være lidt pinlig og uforstående, men ud over det er hendes liv jo ligesom alle andres, bortset fra at hun er lesbisk og er ikke sprunget ud endnu. Hendes bedste ven Lukas er også homoseksuel og har været igennem en del ting på hans skole, som Siv helst ikke vil gå igennem på gymnasiet, hvis folk fandt ud af, at hun var lesbisk, for Lukas har altid opført sig bøsset, lige meget hvor han var, og lige meget hvor meget han blev mobbet. Men Lukas er jo også bange for at starte i gymnasiet og vil helst ikke gå igennem de samme ting som han gik igennem i folkeskolen, det ville alligevel være for hårdt for ham. Siv og Lukas aner ikke hvordan de skal komme igennem gymnasiet uden at blive stemplet som freaks og homoer, så de er ikke ligefrem glade, da sommerferien er ved at være slut. Men på en af de sidste dag i sommerferien kommer de på den ide, at de kan lave et “fake-hetero-forhold” og lade som om de, Lukas og Siv, er kærester med hinanden, så slipper de for alle bemærkningerne på gangene, øgenavnene og stemplingerne som freaks og homoer, og kan få hetero venner. Men selvfølgelig er den plan ikke skudsikker, for på gymnasiet er der jo masser af muligheder for at blive forelsket og det kommer Siv og Lukas da også ud for, men de bliver nødt til at holde facaden, for ellers, tror de, at deres dage på gymnasiet talte. 
Det var lidt om bogen Proforma af Sanne Søndergaard, jeg var vild med bogen, den var sjov og beskriver nutidens ungdomsliv godt. Jeg skal helt klart læse flere af Sanne Søndergaards bøger. 
Håber i Kunne lide dette post
SES SNART
XOXO EMMA  

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine ti yndlings kjoler på den røde løber: Kids choice awards